Personlig adgang til Exor Live (med universel netadgang din personlige træningsprofil, træningsdagbog, øvelseskartotek etc.) koster 30 kr. i tillæg til dit månedlige Dansk Fitness-kontingent.
Du får dit Exor-login ved registreringen i dit lokale Dansk Fitness-center.
Du får dit login til sport solution-OnlineBooking ved at kontakte dit lokale Dansk Fitness-center
via tlf.: 70701005
03-03-2010

SpinningSensation 2010 kørte næsten 100.000 kr. ind til Børnecancerfonden

Spinningcyklerne blev holdt i gang i 12 timer, da
Dansk Fitness amba, afholdte sin årlige velgørenhedsevent,
SpinningSensation, i syv centre i landet. Da arrangementet sluttede kl. 22 lørdag aften, havde de omkring 400 deltagere indsamlet næsten 100.000 kr. til Team Rynkebys indsamling til fordel for Børnecancerfonden. Beløbet er en firdobling i forhold til sidste år !
 
- Vi er meget stolte over, at vores centre både kan fungere som fast base for Team Rynkebys vintertræning samtidig med, at vi kan hjælpe Team Rynkeby med at rejse penge til Børnecancerfonden. Weekendens arrangement gik over al forventning. Vi havde slet ikke forestillet os, at vi kunne komme i nærheden af 100.000 kr., siger Andreas Poulsen, bestyrelsesformand i Dansk Fitness a.m.b.a.

Team Rynkebys team manager, Carl Erik Dalbøge, svedte selv i sadlen ved arrangementet. Han var også begejstret for arrangementet.
 
- Det har været et fantastisk arrangement, hvor deltagerne har fået en rigtig god motionsoplevelse. Dansk Fitness’ samarbejde med Team Rynkeby er et strålende eksempel på, hvordan en virksomhed kan støtte et godt formål ved at gøre det, den gør bedst, siger Carl Erik Dalbøge.

Vi glæder os til at svede med jer igen til SpinningSensation 2011